Mike Andersen – CD release på V58

Mike Andersen gav i forbindelse med udgivelsen af hans seneste CD en helt igennem forrygende koncert på V58.

Fra mit helt eget rent fotografiske synspunkt var det ikke nogen stor aften. Der var for det første bare 4 hvide spots mod scenen, i hver sin varierende lysstyrke. Det gjorde justering af hvidbalancen lettere end når farverne hele tiden skifter, men giver altså ikke en masse stemning, og slet ikke når nu bandet i den grad delte ud af deres spillelyst og -glæde.

Samtidig var mit kamera blevet indstillet af en tumpe (læs: mig selv) så en urimelig stor del af billederne var lige til at skrotte, jeg ved ikke om det var fordi jeg blev grebet af stemningen og den gode musik, eller fordi der var lidt trang arbejdsplads i et tætpakket spillested til at jeg fik justeret på en alt for kort lukkertid og bare skød løs, men du godeste hvor var der håbløst mange billeder der var lige til at slette. Dette bekræfter kun at det kan ske for selv den bedste :-)

Resten har fået en god gang redigering. Det ret så kedelige lys gav mig lyst til at lege lidt mere med efterbehandlingen end jeg ellers har for vane, så den fik lige en tur med nogle af Photoshops sjove drejeknapper.

 

Resten af billederne som blev til noget kan du se her:

http://www.hnrk.dk/pics/ma-v58

 

Post a Comment

You must be logged in to post a comment.