Den enes død, den andens brød. Eller som det hedder på nudansk, den enes smadrede knæ, den andens fotoopgave. Jeg kastede mig ud i reservetjansen igen da Winni og Lasse skulle giftes og deres fotograf havde valgt at beskadige sit knæ.
Jeg mødte op ved kirken, pakket med rygsæk, kameraer og to friske knæ og fik en kort snak med kordegnen. Meldingen fra præsten var meget klar, der måtte fotograferes når brudeparret kom ind, og på når de gik ud. Slut.
Jeg har altid valgt at respektere hvad der bliver sat af regler for fotografering, det kan jo tænkes jeg kommer tilbage til den samme kirke, eller møder samme præst igen. Jeg er ikke altid enig i deres disposition, men det er så en anden sag. Billederne kan blive akkurat lige så gode, vedkommende og særlige for brudeparret og det er for mig det vigtigste
Aftalen var at jeg skulle tage lidt billeder ved kirken og derefter havde jeg brudeparret for mig selv en times tid mens gæsterne kunne hygge sig med at spille lidt golf på de tilstødende baner. Det lød som en fremragende idé da vi på den måde ville have ugeneret tid til at tage de lidt opstillede billeder. Alle gode planer har det dog med at blive udfordret af vejrguderne, ikke mindst når sommerregnen blander sig, så istedet for at lade gæsterne stå og vente i regnvejret uden for kirken valgt vi at springe den del af seancen over og køre direkte til hvor festen skulle holdes. Og da regnen stadig holdt ved gik også golfplanen i vasken. Så istedet blev det til lidt improviserede skud fra receptionen. Og det førte frem til et af dagens sjoveste billeder, og et godt eksempel på at et foto ikke behøver være stor kunst for at være et skønt minde.
Men det kunne jo ikke være sjov og ballade det hele, vi måtte igang med den alvorlige del, og både Winni og Lasse måtte erkende at det med at blive fotograferet nok ikke var deres stærkeste side. Men de havde valgt at gå ind til det med indstillingen at det skulle bare blive godt, så de legede hurtigt med, og en af de skønne ting ved at fotografere et bryllup er at to lykkelige mennesker, de kan bare ikke andet end se godt ud 
Der var en skøn have med store træer og dermed også lidt læ for regnen som hurtigt blev valgt som location for første del af billederne. Vi havde på forhånd aftalt at det ikke skulle være de helt traditionelle opstillede billeder der skulle tages og vi fik fjollet en del rundt og prøvet af, jeg vælger dog kun at vise et enkelt udtryksfuldt skud, resten overlader jeg til brudeparret at dele.
Allerede da vi parkerede bilerne bemærkede jeg stenmuren som jeg bare måtte bruge til et parbillede. Så efter seancen på græsplænen pakkede vi hele grejet og gik om til den modsatte side af bygningen. Desværre samtidig med at nogle af gæsterne var i fuld sving med at “pynte” Winni og Lasses bil, så de blev taget på fersk gerning. Det ændrede dog ikke på at vi fik taget nogle skønne billeder ved muren, hvor både baggrund, posering, lys og udtryk smeltede sammen til to af mine absolutte yndlingsbilleder
Winni og Lasse blev sluppet fri og jeg rundede dagen af med lige at låne deres vielsesringe (tak for tilliden!) så jeg kunne få taget nogle detaljerbilleder, både af dem og af den smukke brudebuket. Ringene blev efterfølgende afleveret til rette vedkommende og jeg takkede for god opførsel og for at de havde fundet sig i “skyderiet” . Winni sagde det ikke havde været noget problem det havde været dejligt roligt og afslappet, så det tager jeg til mig
