Min gode ven Søren var desværre kommet i uheldige omstændigheder og kunne ikke fotografere sin kollegas søns konfirmation. Da jeg var den bedste erstatning Søren kunne komme i tanker om (eller den eneste med et kamera der var opladet) så fik jeg fornøjelsen af at hjælpe til med lidt fotos. Søren fik så til gengæld lov til at overlade sit Canon 5DII og Canon 135 f/2.0 L til mig da det er en stor fordel at have et ekstra kamera med til denne type opgaver, og setuppet med 5DII og 135mm er fremragende i den sammenhæng.
Det stod allerede klart på folderen der blev udleveret i kirken at fotografering kun var tilladt under ind- og udmarch. Så ikke noget med en masse knipseri under seancen. Præsten var dog rar at lave en lille event inden, og desuden var der mulighed for fælles fotografering bagefter, dog i en anden kirke. Jeg fik dog sneget mig til et enkelt paparazziskud i kirken:
Overskriften for denne dag kunne sagtens være “Knus”. Selvom en konfirmation i sagens natur er en glædens dag, så kunne jeg nærmest ikke undgå at få billeder hvor der blev delt knusere ud. Det giver en skøn stemning til billeder, og var med til at understrege den afslappethed der også var over for mig som fotograf. Det kan for nogle være lidt anstrengende at der suser en fremmed mand rundt med kameraer om halsen og knipser et hvert øjeblik, men her var jeg heldigvis i godt selskab, også når paraderne var helt nede, og konfirmanden fik lige dét han ønskede sig allermest:
Lige inden gæsterne skulle til bords og min opgave var slut lykkedes det mig at løsrive Emil fra hans gavebord og gæster og få ham med udenfor til et hurtigt portræt. Jeg havde bemærket den gamle havebænk der stod op ad muren op deres nybyggede hus og tænkt at den skulle vi lige bruge til et overraskelsesbillede til hans forældre. Symbolikken var jo nærmest larmende. Desværre fik jeg ikke lige fjernet vandslangen i farten, det havde set lidt pænere ud uden, men Emils udtryk var bare helt rigtigt; En ung mand, på sin indtil videre største dag, der skuer lidt eftertænksomt men også både nysgerrigt og selvsikkert ud i fremtiden. Nyt og gammelt, som bænken og huset. Det er allerede blevet et af mine yndlingsportrætter:
Tak til Emil, Kim og Charlotte og de øvrige gæster for en dejlig dag og den venlige modtagelse og deltagelse 
Der ligger lidt flere offentligt tilgængelige skud hér.
. Sidste indstillingsmulighed er ISO som også bare bliver skruet op til noget nær højeste niveau. Det resulterer i at jeg har 2-400 skud med hjem som på mange måder er totalt underbelyste og derfor ret mørke. Rigtig meget af dette kan så efterfølgende reddes i Photoshop og det er så her problemerne med de ekstra lamper kommer ind. For når jeg begynder at skrue op for lyset i Photoshop for at kunne se musikerne, så brænder lyset fra lamperne ud og bliver frygtelige at se på.
